Harja amatørarkæologisk Udgravningslejr 2008

Udgravningen i 2008 foregik Gammel Toften, Ladby på Nordøstfyn . Udgravningsledere var arkæolog Lone Nørgaard og museumsassistent Eigil Nikolajsen fra Kerteminde Egnens Museer.

af Eigil Nikolajsen

For fjerde år i træk fandt Harjas udgravningslejr sted i et tæt samarbejde med Vikingemuseet Ladby. Som tidligere var det op til museet at udvælge en egnet lokalitet for den arkæologiske udgravning og valget faldt denne gang på en nabomark til museet. Populært sagt kunne man her ”slå to fluer med ét smæk”: dels kunne Harjas behov for at arrangere en gavelejr for foreningens medlemmer imødekommes og for museet indebar det, at et længe næret ønske om at komme i gang med en egentlig arkæologisk udforskning af Vikingelandet omkring Ladbyskibet kunne søsættes.

Luftfoto af udgravningsfelt, set fra øst .
Foto: Eigil Nikolajsen

Til det formål så én af Asger Jensens marker ud til at egne sig fortrinligt. Nær vejen mellem Ladby og Vikingemuseet var der her - ved den lokale arkæologigruppes og Harja-medlemmers markafsøgning - bl.a. blevet fundet lerkarskår af ”østersø-type”og ildskørnede granitstykker – begge mulige spor fra en bebyggelse fra vikingetid/tidlig middelalder. Dertil kom nogle små metalgenstande – emaljebroche, bæltespænde, pincet, vægtlod -, som Torben Jørgensen havde fundet med metaldetektor. Dateringsmæssigt svarede disse fund til potteskårene. Ud over de arkæologiske indikatorer for en gammel bebyggelse på stedet findes endvidere en sproglig kilde i form af marknavnet Gammel Toften, der – med sirlig skrift – er skrevet ind på udskiftningskortet fra 1795 nær stedet, hvor de arkæologiske fund blev gjort.

Udgravningfelt i baggrunden, Vikingemuseet Ladby og Harjas lejr i midten
samt højen med Ladbyskibet i forgrunden.
Foto: Eigil Nikolajsen

Ved at se på fundenes spredning vurderede vi, hvor det formentlig bedst kunne betale sig at afsætte et udgravningsfelt, så en lille uges tid før, lejren skulle afholdes, tog en stor gravemaskine fat på at trække overjord af et 50x60 meters felt i Asgers gode bygmark. Et ufølsomt, men også nervepirrende syn, for ville der komme tilstrækkeligt med arkæologiske spor frem til at holde i alt 35 lejrdeltagere beskæftigede og kunne fundene give svar på vore spørgsmål om bebyggelsens alder og indretning?

Efter tre juli-ugers indsats i sol og regn er svaret et lidt tøvende ja.Jo, der var stort sét beskæftigelse til alle hele tiden bortset fra nogen spildtid, der skyldtes ”flaskehalsproblemer” i indkøringsfasen og organisatoriske fejlgreb. Og ja, vi fik besvaret vigtige, faglige spørgsmål, specielt mht. det dateringsmæssige, selv om der også opstod tolknings- og dateringsmæssige spørgsmål for visse anlæg.

”Mellemlederne ”

Forud for lejren ville vi prøve noget nyt i år. ”Veteranerne” fra tidligere års lejre skulle have tilbuddet om at blive mellemledere - forstået på den måde, at vi fra udgravningsledernes side godt kunne tænke os at uddelegere visse rutineprægede jobs for selv at få bedre tid til bevarelse-af-overblikket-opgaver og vejledning af de ”nye”. Da det ydermere viste sig, at rigtig mange af veteranerne havde lyst til at påtage sig mere ansvar i det feltarkæologiske arbejde, var skridtet ikke så langt til at stabel et lille kursus på benene.

Minikurset fandt sted i løbet af søndagen en uge før lejrens start. 12 kommende udgravningsdeltagere var troppet op for at høre på Lone Nørgaards og mine gode råd om oldsagsregistrering, dokumentation, rengøring og nummerering af fund, indtastning af data, formidling/mediekontakt og dagbogsføring. Med denne viden i bagagen fordelte deltagerne de forskellige opgaver imellem sig, så hvert hold forlods stod rustede til at udføre de vigtige og nødvendige opgaver, som følger efter selve udgravningsarbejdet.

Efter afslutningen af det tre uger lange udgravningsforløb er Lones og min vurdering, at idéen med at uddele ansvarsopgaver stort sét fungerede godt og hensigtsmæssig – og aflastede os meget. Specielt var oldsagsregistrering, rengøring/nummerering af fund og formidlingssiden meget vellykket. Det store og betydningsfulde arbejde med at vise de mange gæster rundt (anslået 300 stk.) og fortælle om udgravningen og dens resultater lagde beslag på megen tid. I denne forbindelse gjorde deltagerne også en overbevisende god indsats i forbindelse med fjernsynsprogrammer til henholdsvis TV-Fyns direkte udsendelse om alternativ ferie og ”Sommervejret med DR1”.

Ida og Gitte graver A42 færdig .
Foto: Eigil Nikolajsen

Noget, der desværre ikke lykkedes helt og frustrerede nogle af undersøgte anlæg (beskrive og tolke). Denne opgave er central og forudsætter megen erfaring som feltarkæolog. Her tog vi nok munden for fuld, da der blev uddelegeret opgaver. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at dén funktion bør gennemtænkes på ny. Derfor undskyld til de folk, der påtog sig denne opgave og som aldrig rigtig blev involveret i den!

Udgravningens resultater:

I skrivende stund er Lone Nørgaard ved at afslutte sin rapport om de arkæologiske resultater fra udgravningen på Gammel Toften. Når den er færdig vil den kunne ses på Harjas elektroniske hjemmeside, men det bør ikke afholde mig fra at give et resumé af resultaterne, som jeg sér dem nu:

Hovedformålet med udgravningen var at finde ud af, hvor gammel bebyggelsen på stedet var og hvilken karakter den havde haft. De spørgsmål blev nogenlunde besvaret, da der blev fundet og undersøgt både dateringsmulige anlæg og stolpehuller i hus strukturer.

En håndfuld små affaldsgruber indeholdt en del karakteristiske potteskår af østersø-type, som samstemmende kan dateres til tiden efter 1000-tallet, altså sen vikingetid/tidlig middelalder. En nøjere analyse kan forhåbentlig præcisere dateringen. Gruberne indeholdt derudover en del skaller af blåmusling, hjertemusling og strandsnegl, der vidner om tidens kostplan.

Til samme kostplan kan også knyttes udnyttelse af fisk, husdyr og vegetabilske produkter som korn og frø. De sidstnævnte blev – i forkullet form - fundet ved udvaskning af grubefyld (”floatering”, fra engelsk float = flyde). Denne metode blev udført med stor ildhu af flere af deltagerne. I en grube blev der også fundet en kniv og et søm, begge af jern.

Østersøkeramik.
Foto: Lone Nørgaard.

Af metal var også en håndfuld fund fra feltfladen, hvor de blev fundet med metaldetektorer ført af Erling Bott, Leif Rasmussen og et par af de unge udgravningsdeltagere, Aske og Michael. Leif og de unge mænd prøvekørte Harjas nyindkøbte detektor med succes og det kulminerede med, at de sidstnævnte fandt en papirtynd borgerkrigsmønt (1241-1375).

Af andre metalgenstande, der umiddelbart påkalder sig opmærksomhed, er et rundt vægtlod, et par knapper (én med støbt mønster) og nogle klinknagler. Vi må afvente en kommende afrensning af de øvrige metaller hos Ida Hovmand på konserveringsværkstedet i Rudkøbing for at se, hvad rustklumperne egentlig indeholder. Ida deltog i øvrigt på udgravningens sidste uge (sammen med sin søn) som ”menig” deltager, hvor vi også nød godt af hendes faglige kunnen som konservator.

Bronzering ( fingerring ?). Foto: Lone Nørgaard.

Et par andre gruber indeholdt affaldsrester efter metalforarbejdning, men som det gælder for meget af fundmaterialet i øvrigt, må vi afvente nærmere undersøgelser for at fastslå datering og funktion.

Hus I og Hus II. Ill: Lone Nørgaard.

Ud fra keramikfundene i gruberne kan der ikke være megen tvivl om, at der lå en boplads her omkring 1000 og lidt senere. Den vurdering understøttes yderligere af de grundrids af huse, som det er lykkedes Lone at udskille i feltets vestlige del ud fra stolpehullernes placering. Der ser ud til at være to huse: typemæssigt kan det ene være fra overgangen vikingetid /tidlig middelalder og det andet er middelalderligt. Begge huse er orienteret VNV-ØSØ – ”lige efter bogen” – og er forskellige i grundplanen. Det ældste – ”overgangshuset” – ser ud til at have været treskibet, altså med to rækker tagbærende stolper, men kun delvist synlig, mens middelalderhuset ser ud til at være til stede i sit oprindelige omfang: 9,7 m. langt og 3,2 m. bredt og med én række stolper (midtsuler) til at bære taget.

En slags konklusion:

Det er meget sandsynligt, at vi har fundet noget af detbygningskompleks, som en eftertid benævnte Gammel Toften, men der er ikke tale om, at vi nu véd, hvornår det første byggeri fandt sted og hvornår bebyggelsen af stedet ophørte. Vi har måske fat i det hjørne af bebyggelsesområdet, hvor der lå en gård i tidlig middelalder, men det hører til fremtidig udforskning at finde ud af det totale byggeris tids- og arealmæssige udstrækning.

Som det ser ud nu, er det ikke en bebyggelse med relation til Ladbyskibs-høvdingen, vi gravede på i sommerens løb, men det er sandelig også et resultat – og en god begyndelse på projektet Vikingelandet omkring Ladbyskibet! Jagten fortsætter.

Tak for denne gang!

Ført af Linda Holm Nielsen
(skrevet i hånden - lagt på computer af redaktionen efter aftale – derfor mangler tegninger og skitser)

Søndag den 6. juli.

Min første dag – og dermed også første udgravningslejrs startede i dag på Peer Eriksens mark i øsende regnvejr.
”Det er så sjovt (ironi) at sætte telt op i regnvejr!”, og da jeg først ankom sidst på eftermiddagen, var de øvrige deltagere i denne uge allerede ankommet. Jeg havde virkelig problemer med at få teltet rejst – mine pløkker var alt for bløde eller jorden alt for hård; men mange søde hjælpende hænder gør, at det kan lade sig gøre at komme i tørvejr i ens eget telt inden alt blev vådt.
Vi samledes i spiseteltet og blev inddelt i forskellige hold til de daglige gøremål i lejren. Svend er god til at lede og fordele arbejdet.
Vi er 15 deltagere i denne uge, som det fremgår af deltagerlisten.
Efter kaffe om aftenen og lidt snak, blev det sengetid og tørvejr, så vi håber på lidt godt vejr de kommende dage.

Mandag den 7. juli.

Tidlig oppe om morgenen – let overskyet, men lunt. Vi kom op i forskelligt tempo og indtog vores morgenmad. Der blev lavet kaffe – eller farvet vand, da vi ikke havde bønner nok.Humøret var højt, og Eigil var rigtigt i fortællerhjørnet under formiddagens informationer om udgravningen, men når man er i godt selskab, flyver tiden af sted, så vi nåede ikke i feltet før over middag. Vi havde dog set museet og så bl.a. et smykke, som var fundet ved udgravningen af ”skibet” (aftryk).
I frokost pausen kørte ”madholdet”, som jeg var på; ind til Kerteminde i Svends store bil (20 personers bus). Vi besluttede os for frikadeller med stuvede ærter og gulerødder og kartofler til – MUMS!
Endelig skulle vi ud i felten – og sikke en dag – alle lå med det, der er højest når man plukker jordbær, i vejret – et herligt syn – man kunne foranlediges til at tro, at alle deltagerne var muslimer.

Vi fik tildelt forskellige felter, og Svend, Anette og jeg skulle afdække et område i felt A42 med tydelige jordlag i sort, okker og så det mystiske ”Gråzone” område, der kunne sætte de små ”grå” i sving mht. hvilket lag. Der var ældst.
Svend og jeg lavede også et tværsnit af feltet og fandt i jordlagene en del keramik, knogler og flintafslag – uden at komme til et resultat om hvilket lag, der var ældst. For os så det ud, som om at det sorte lag var yngst.

Svend og jeg soldede den afskrabede jord og fandt en del keramik og trækul samt enkelte fragmenter af knogler. Indimellem kom der en regnbyge, som kunne vanskeliggøre den videre udgravning, men den var også kærkommen til at bløde jorden, så den var nemmere at grave i.
Kaffepausen blev nydt i skurvognen i tørvejr.

Pludselig var dagen gået hen og blevet halvgammel, og kl. 16 var det tid til at pakke sammen. Alle gik hjem til lejren og alle ”pigerne” tog ind til Kerteminde Skole for at få et brusebad – og ih! Hvor vi nød det! I mellemtiden havde de mænd, som var på madholdet startet madlavningen, og Pouls super frikadeller var et højdepunkt på dagen – Tak! Til Poul.

Anette lavede en dejlig stuvning med gulerødder og ærter – Tak! Til Anette.
Lis var så begejstret for dagens oplevelser, at hun gav rødvin til aftensmaden – også en tak til Lis for det gode initiativ.

Mens vi spiste hørte vi støj i luften – og sørme om det ikke var Lone og Eigil, der var oppe at fotografereområdet fra luften – alle stod udenfor spiseteltet og viftede med armene i håb om, at de så os – og jo! – der blev kippet med vingerne til hilsen: ”Hello Ladby – here we come!”
Efter aftensmaden var der ”fri leg” resten af aftenen.

Tirsdag den 8. juli.

Vi vågnede til en stille regnbyge, og vejret skulle blive i bygernes tegn.
Efter diverse morgenritualer samledes vi i spiseteltet, der også fungerer som undervisningslokale – og vi startede med at se luftfotoerne, som Lone og Eigil havde været oppe og tage – helt fantastiske fine billeder fra diverse interessante observationer. Vi indledte undervisningen med at synge amatørarkæologernes slagsang skrevet af Kristian Boas. (se vedlagte).Eigil gik så over til at repetere gårdagens aktiviteter:

Felt II bliver tegnet op i dag.
Felt A-42 er afrenset og fotograferet – bliver kaldt ”brønden”. Tværsnittet viste, at den grå og sorte zone støder sammen – og at den sorte nok går lidt ind over den grå.
Der er lavet et fejlsnit fra starten, da man har lagt det i længeretningen øst-vest i stedet for nord-syd. Dette vil der blive rettet op på i dag.

I Kalles anlæg blev der fundet en tand evt. fra en rovfugl (?) – der er også fundet en del knoglerester og blåmuslinger – disse muslinger er med deres kalkindhold gode til at præservere knoglerne. Al jorden blev soldet. Steens grube er fyldt med ildskørnede sten, og der er mørkere jord omkring området, som også virker kantet.
På museet står der fund fra felterne, som skal afvaskes og registreres – Kresten, Ulla og Linda går derned.
Det blev vedtaget at opvaskerholdet sørger for at alle de brugte redskaber bliver låst inde i skurvognen efter endt arbejdsdag.

Vi gik ud til gravefeltet (7 min. gang) i let bygevejr og begyndte vores ”nye” gravedag. Der blev fundet mange gode ting i dag:
I Vibeke og Pouls felt blev der bl.a. fundet et meget smukt randskår med ornamentering og en del små og store knogler.
I feltet ved Kalle blev der fundet en fiskebens nåle-lignende genstand med en trekantet profil og nogle tænder – samt en mænge andre spændende skår og afslag. ”Selvfølgelig!” kan man sige, blev disse ting fundet i Kalles felt, for der er åbenbart tradition for, at Kalle finder nogle gode fund.

Anlæg A 42. Foto: Svend Amlund.

I felt A-42, det mystiske felt med mange forskellige jordlag, blev der arbejdet hele dagen imellem bygerne med at afgrænse de forskellige lag. Det var et større arbejde at tegne det, men det mestrede Svend flot.

Midt på eftermiddagen fik gravefeltet gæster, og både Ninna og Svend tog sig af dem og lavede omvisning i feltet, hvor de fortalte om: Hvorfor graver vi netop her, hvilke undersøgelser har der været i forvejen.
De tiltagende regnbyger gjorde til sidst ende på dagen gravninger, og alle begav sig hjemad lidt før normal arbejdstids ophør. Mange kørte til Kerteminde for at få ”skidtet jævnet” på kroppen og køkkenskriverne sørgede for aftensmaden, som i dag var pasta med kødsovs.
Efter aftensmaden var vi på besøg på et lille museum, Hindsholm Egnsmuseum, ved Martofte. Her besøgte vi også et ægtepar, Kirsten og Ove, som havde en stor privat samling af oldsager.

Onsdag den 9. juli.

Vi vågnede til et dejligt solskin og blæst, en ny gravedag begyndte. Med dagen i dag er lejren halvt gående og efter de sædvanlige morgenritualer samledes vi atter i fællesteltet og dagens sang: ”I Danmark er jeg født” løftede næsten teltdugen – herligt!
”Onkel Eigil” opsummerede gårdagens oplevelser og fund. Vi fik set den rentak, som Ove Jensen, har fundet på sin mark – samt to smukke potteskår hans datter havde fundet i strandkanten. Vi skulle dufte til det ene af dem for at finde ud af, hvad indholdet i potten havde været. Skåret er nok fra Neolitisk Tid. Duften var nok nærmest af tang, hvilket gav anledning til mange gisninger.Det andet skår havde negleaftryks mønster og et beklaskningsmønster og dateres til yngre bronzealder.

Herefter gik Eigil over til at gennemgå selve udgravningsområdet

Tegninger.

1. Jørgens udgravning: Fik lavet et snit i en rund grube med udflydende undergrund – en nedgravning med omdannet muldjord – mikroskopisk keramik og trækul.
   
2. Svend og Linda: Felt 1 A42 og A43 – meget forskellige jordkombination – floatering af jord i sidste uge. Lagde et længdesnit og et tværsnit. Det er tegnet og fotograferet. Måske højryggede agre? Højryggede agre er fra hjulplovens tid – det er lange brede agre med lavere liggende rener imellem, som a la marsken. Dette bevirkede, at man fik en god høst lige meget om det var en tør eller våd sommer.
   
3. ”Kalles hul”: er en grube med gode fund, fiskeben, knoglefragmenter, tænder, flintafslag og potteskår
   
4. Vibeke og Poul: I udgravningen er der lavet et snit som virkelig indeholder ”guf”. Mange potteskår – nogle med rand, mange sneglehuse, knoglefragmenter og skaller.
   
5. Steens udgravning: En samling ildskørnede granitsten i mørkt jord – er fotograferet.
   
6. Lis og Ninas’ ”hul”: Ikke så mange fund i snittet – det er et stolpehul, der er fundet 4 potteskår i overfladen og et i hullet.

8: Anettes søgegrøft er et fyldskifte – gravet af mennesker – det har en ujævn bund. Der er fundet

• potteskår, sandaflejring og trækul. Selve grøften er som en langstrakt pære.
• Lone var på stolpehulsjagt i går og fandt mange aftegninger – særligt i det østlige område. I dag skal Kresten med hende ud og lægge snit i hullerne.

Opgaver: De grå zoner skal undersøges for materialer, og de to søgegrøfter skal renses op igen.
Man skal forsøge at finde en forklaring/sammenhæng på de mange uregelmæssige huller.
Lone og ”onkel Eigil” væddede om en flaske snaps – hvor vidt der vil blive fundet en brønd inden lejren er omme.

Nu kan jeg ikke ses fra gravefeltet. Foto: Svend Amlund.

Vi blev gjort opmærksom på, at metal ALDRIG må vaskes, men skal blot i en æske med scelicagele – en fejl, som en førstegangsdeltager gjorde i forsøget på at rense en metalgenstand.

Samtidig fik vi at vide, at alle fund skal have et journalnummer og et x-nummer. Journalnummeret er: KTM 27. Der blev vist hvordan tallene skulle skrives.

Da vi endelig kom ud i feltet igen, var vi alle så af hvert vores ”hul”, at tiden bare fløj af sted.
Vi havde besøg af en geolog og en metaldetektorfører; så mange uklarheder blev mere håndgribelige.
I dag blev der gjort mange fine fund – bl.a. et ca. 3 cm langt styk tilvirket flint, som godt kunne være et fragment af et segl eller lille skraber. Og så dagens helt store!: Der blev konstateret så mange synlige stolpehuller, at der fremstod et omrids af et hus.

Hele dagen har der været publikumsbesøg og en journalist fra TV2-Fynvar her, da de vil komme og optage i morgen aften.
Efter aftensmaden var der familiebesøg og mange glade mennesker fik indtryk af arbejdet som feltarkæolog og livet i lejren som en alternativ campingferie.

Torsdag den 10. juli.

Endnu en solrig morgen – vejrudsigten spår dog regn til aften – (den kom dog om eftermiddagen).
Al det sædvanlige med diverse ritualer blev hurtigt overstået, og vi kunne komme frem til dagens ”onkel Eigil”-info.
I dag skulle vi så have besøg af TV2-Fyn, og de kom fra morgenstunden for at lave nogle indslag til den direkte udsendelse om aftenen.
I dag sang vi: ”Se det summer af sol ….”
Eigil orienterede som sædvanlig om gårdagens fund og oplevelser.
Lars Ewald, Lones’ kollega, var og se på ”gråzonerne”, hvilket Mogens Bo også havde gjort onsdag aften – og meningerne er flest på, at det nok er agerrender.
Anettes søgefelt er nok en rodvælte (et aftryk af et væltet træ med rodfladen vippet op).

”Onkel Eigil” prøvede at lave en tidslinie for de fund, som er gjort i feltet, og man må konstatere, at der ikke er tale om vikingetid men tidlig middelalder. Dateringen er foretaget ud fra den keramik, som er fundet.

Ulla fandt et smukt stykke glas af ældre dato.
I Steens’ grube ligger der måske en kværnsten af glimmergranit.
Kresten og Lone arbejder fortsat med stolpehuller, og Jørgen skraber jord af den gamle søgegrøft.
Der skal mere styr på de agerrener – der skal lægges et snit i det muldrige hjørne nederst i feltet.
Det skal gøres på den grove måde – evt. med maskine.
De mystiske ”gråzoner” spøger endnu – problemet er, at de er en sammenblanding af ting fra forskellige tidsperioder.
En geolog vil måske kunne løse gåden.

Planlægning af dagens forløb:
Ulla og Lone måske indtaste fund – eller Ulla fortsætter med sin udgravning.
Anja og Birthe lakerer fund.
Poul og Vibeke skal floaterede trillebørens indhold.
Svend og Linda: afrense, lave snit og tegne profilvæg – samt registrere deres fund
Lis og Ninna fortsætter i deres grube.
Jørgen og Lone skal snitte stolpehuller.
Steen skal fotografere og tegne sin grube dermed færdig med den.
Anette skal lægge snit i det runde hul – for enden af det pæreformede område.
Bodil fortalte lidt om vægtlodder og mønter.

TV2-Fyn vil være der hele dagen og lave direkte udsendelse om aftenen fra gravefeltet.
Vi drog i ”marken” og gik ”i krig” med hver vores opgaver.
Svend og Jeg nussede om vores profilvæg med knoglestykket og det fine flintredskab, som sås ganske tydeligt. I løbet af dagen fik vi knogleenden frilagt. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Svend – han har en engels tålmodighed.

TV2 klargør aftenens stjerne. Foto: Svend Amlund.

Man kan høre meget i et sådan udgravningfelt, og pludselig bliver der råbt: ”Pral – Pral!!” – ”ja, ja, det er godt med Jer!” – det var ovre fra Vibeke og Poul, der blev råbt – og jo, der var virkelig noget at prale af.

I deres grube var der fremkommet en jernkniv og et lille søm. SMUKT! Det var dagens fund. Det skulle ikke frilægges før at TV2-Fyn skulle sende direkte.
Kalle og Jørgen fortsatte med at udgrave den gamle søgegrøft område med hjælp af folk, som i perioder ikke kunne komme videre med deres eget område.
I denne søgegrøft dukkede der så lige en lille kerneøkse op – ja hvor heldig har man lov at være?

TV2-Fyn kom igen lige over middag, og der blev udvalgt områder i feltet, hvor der skulle sendes fra i den direkte udsendelse, og der blev lavet lydprøver.
De udvalgte områder til optagelser var: Stens grube, Svends profilvæg med knoglen samt selvfølgelig Vibeke og Pouls dejlige fund, som skulle tages op under udsendelsen.
Hen ad kl. 16 begav alle sig mod lejren – for selv om det var spændende med Tv’et, så skulle vi da også have noget at leve af.
Aftenens menu var en sammenkogt ret med grisekød i karry med tilhørende ris og en dejlig salat bestående af ananas, rosiner og peanutes – MUMS!
”Vores” Tv-hold på 7 personer spiste med.
Efter aftensmaden og opvasken begav vi os atter op i feltet for at få noget i ”kassen”, så alle der kunne se TV2-Fyn kunne se, hvad amatørarkæologer kan hjælpe museumsfolk med, og at Harja har nogle hyggelige mennesker at være sammen med.

Efter seancen kom Kertemindeegnens Museums vennekreds på besøg og fik en rundvisning og efterfølgende kaffe og aftensang i Harjas’ samlingstelt. En strålende dejlig dag havde med solens sidste stråler taget sin afslutning.

Se TV2/Fyn´s reportage fra årets gravelejr ved at klikke på nedenstående link:
En på Opleveren

Fredag den 11. juli.

Morgensang: Jeg ved en lærkerede.
En opsummering af Tv-udsendelsen og besøget af vennekredsen. Tidsmæssigt er vores forventninger om flere fund nedtonet.
Der er spist boghvede omkr. år 1100 – 1200 tallet.
Der samtales og diskuteres omkring udgravninger i agerjord m. grøde. Publikumstilstrømningen er stor.

Aftenens rundviser - den altid positive og optimistiske arkæolog ( Eigil Nikolajsen)
Foto: Svend Amlund .

Kalle: Færdig med sit ”hul” ordnet fundene. Kæben fra gruben er fra et får – tand: hund/gris – minisvin tand.
Vibeke og Pouls grube: Knoglen var fra en skank fra en stor ko. Fiskeknogler og fugleknogler. Anlægget gøres færdig.
Arne fra Vestfyn var på besøg – han kan floatere.
Svend og Lindas’ anlæg er tegnet og gruben skal graves ud
Steen har tegnet sin sandgrube – Lone farvebestemmer – lidt flintafslag i hullet.
Ullas’ anlæg: Glasfund – randskår (et smukt eksemplar) – samt mindre skår – fortsætter udgravningen
Nina og Lis: Lagde et snit i et stolpehul – flintafslag – et keramisk skår meget forbrændt – det andet potteskår er MEGET FINT – et med smukt ornamentik – tidsbestemmelse ikke muligt.
Krestens’ område kan være et ”økonomihus” fra middelalderen.

Stolpehulsområdet kortlægges med GPS i dag.
Vibeke og Anette arbejder i det NV-område – flintafslag.
Søgegrøften er ”dum” at rense op igen – jordlagene kan dog vrikkes løs – i det lag blev der i går fundet en kerneøkse?
Hullet foran det pæreformede område – det rodvæltede område er diffust. Der kan være naturlige forekomster af sandlommer.

Der er hjemrejse om lørdagen, hvorfor der ikke er skrevet om fredagens resultater. (redaktionen)